pandekagekage
Pandekagekage
pandekagekage
Pandekagekage
    Antal personer Forberedelses tid
    8 45Minutter
    Tilberedningstid
    15Minutter
    Antal personer Forberedelses tid
    8 45Minutter
    Tilberedningstid
    15Minutter
    Ingredienser
    • 4 Æg
    • 8spsk. Sukker
    • 4spsk. Majsstivelse
    • 6dl. Sødmælk
    • korn af en Vaniljestang
    • 50gram Chokolademørk
    • 2spsk. Cognac
    • 10blade Husblas
    • ¼liter Piskefløde
    • 10 store PandekagerIkke for tykke og laves dagen før.
    • Lidt hakkede nødder
    • 6-7Friske Jordbærafhængig af størrelse
    Instruktioner
    1. Start med cremen. Kom æg, sukker, majsstivelse, sødmælk, vaniljekorn og de tomme vaniljestænger i en gryde, og pisk det godt sammen.
    2. Varm det op ved middel varme under konstant omrøring, til det koger og bliver tykt og cremet.
    3. Tag cremen af varmen og vaniljestangen op af cremen, og lad cremen køle af. Del den herefter i to lige store portioner.
    4. Smelt chokoladen over vandbad, og kom den smeltede chokolade og cognac i den ene portion creme.
    5. Læg 5 blade husblas i blød, vrid massen, kom den i en skål med 1 spsk. kogende vand, så den opløses lidt, hæld den derefter i cognaccremen, og sæt cremen i køleskabet et par timer.
    6. Pisk fløden til skum.
    7. Læg de sidste 5 blade husblas i blød i 5 minutter, tryk massen fri for vand, kom den i en skål med 1 spsk. kogende vand, og hæld den herefter i flødeskummet under omrøring.
    8. Gør herefter dine pandekager klar. Alle pandekagerne skal have samme størrelse som din lukkede springform. Skær derfor det ”overflødige” væk ved at trykke springformen ned over eller skære rundt i kanten indvendig, sådan at pandekagen passer perfekt ned i formen.
    9. Sæt springformens lukkede kant på det fad, du vil servere kagen på, og læg en pandekage ned i den. Smør et tyndt lag cognaccreme på, læg en pandekage oven på, herefter et lag ren vaniljecreme, en pandekage, flødeskum og så fremdeles. Afslut med et lag cognaccreme.
    10. Pynt med hakkede nødder, jordbær og evt. lidt mere flødeskum. Løft kransen af springformen af pandekagekagen, og den er klar til servering.
    Recipe Notes

    Hvis du laver cremen i forvejen – bare grundcremen – så den kan nå at køle af, så tager det ikke ret lang tid at lægge pandekagekagen sammen, når den skal serveres. Du kan også lave det hele dagen før – undtagen dekoreringen – og så sætte den på køl, til den skal pyntes. Så sætter den sig også bedre og bliver mere fast at skære af.