Forside » Nyheder » Sund morgenmad på under 6 minutter

Sund morgenmad på under 6 minutter

Sund morgenmadDen travle morgen er ofte skyld i, at vi hurtigt glemmer at lave morgenmad. Det ender derfor med at blive den nemme løsning med et smut på tanken, der både er voldsomt usundt, men som også hurtigt løber op i et stort beløb på månedlig basis. Så hvis du ønsker en sund morgenmad, der kan laves på under 6 minutter, er denne artikel for dig.

Hop med på Smoothie Bowl trenden

Smoothie Bowls er en af de morgenmadsopskrifter, der virkelig trender i øjeblikkeligt. Det kan fås på næsten alle morgenmadscafeer, som dagligt bliver dokumenteret på Instagram.
Som instagrammer gælder det om at tage et billede af den flotteste og mest eksotiske Smoothie Bowl, så den kan vises frem på sin profil.
Men som følger kan man godt give en smule op på forhånd, hvis man tænker at ens Smoothie Bowl skal se sådan ud hver eneste dag. En Smoothie Bowl på en travl morgen ser ikke perfekt ud, men den smager ligeså godt!

Sådan gør du – smoothie-massen

Dit første step er, at blende dine yndlingsfrugter sammen i en blender, så du får en tyk konsistens, der minder om grød. Den rette konsistens kræver lidt øvelse, men et godt tip er at bruge havregryn til at gøre den tykkere. Du vælger helt selv ingredienserne i din Smoothie Bowl, men de fleste bruger frosne bær, bananer, havregryn og mandelmælk, og blender det sammen. Se det store udvalg af Kitchenaid på Kitchen One.

Topping

Når du har fundet den rette konsistens, skal du derefter vælge dine toppings, og igen har du frit valg på alle hylder. Det smarte ved disse Smoothie Bowls er, at du bare kan bruge, hvad du nu lige har i skabet.
En ide er at bruge nogle mandler, tyndskåret frugt, müsli, granola eller kokosflager.

Den kan laves på under 6 minutter, smager himmelsk og giver dig en god mæthedsfornemmelse hele dagen.
Bemærk at hvis du ikke er så glad for smoothie, kan du udskifte massen med havregrød eller chiagrød.

Få dine proteiner fra en omelet

En af de helt store plusser ved æg, er deres høje indhold af protein, hvilket er ekstra vigtigt, hvis du træner sideløbende med din kost. Æg har også et højt indhold af D- og E vitamin, som mange danskere har underskud af. Hvis du vil spice dine æg lidt op, er det en god ide at lave dem som en omelet.

Dit første step er at piske nogle æg sammen og derefter hælde dem ud på en pande, som er forvarmet med olivenolie.
Ved dit næste step skal du vælge de ingredienser, du vil have i din omelet. Du kan eksempelvis tilføre omeletten rødpeber, spinat, bacon, tomater eller champignoner. Fyld halvdelen af din omelet med ingredienserne og luk den med den anden halvdel.
Du kan enten spise omeletten med et styk ristet rugbrød eller bare alene. Det vil tage dig under 6 minutter, og så har du en sund, nem, proteinrig morgenmad, der vil holde dig mæt i flere timer.

Til dig der mangler appetit om morgenen

Hvis du ligesom mange andre mangler appetit tidligt om morgenen, men stadig ønsker at få noget ned som kan ligge en bund og give dig et skud energi til dagen, så har vi løsningen.
Det er altid lettere at drikke om morgenen end at spise. Så kast dig ud i at lave grønne smoothies som et alternativ til din morgenmad. En grøn smoothie kunne fx bestå af spinatblade, bananer, avocado og mandelmælk.

Forhåbentligt kunne du bruge disse opskrifter til at skifte morgen-croissanten ud med en sund og nem hjemmelavet morgenmad.

Læs også

Derfor skal du bruge en vakuumpakker

Derfor skal du bruge en vakuumpakker

<em>Der er flere virkelig gode argumenter for at anskaffe sig en vakuumpakker. Den står muligvis …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *