En fantastisk velsmagende pandekagelagkage med banan og nutella. Utrolig nem at lave og især børnene vil elske den. Hvis du har en pandekage opskrift du meget hellere vil bruge, så kan du også gøre det. Du skal bare huske at de ikke må være for tykke som brunch pandekager, da selve lagkagen kommer til at blive for tung og en smule kvalmende. Løb ind i køkkenet og gå i gang. Husk at læse hele opskriften igennem før påbegyndelsen af denne fantastiske pandekagelagkage. Der kommer nemlig et trin hvor i helst skal være 2 personer. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kommer du til at få lidt sved på panden.
- 2 Æg
- 5,5 dl Mælk
- 1 spsk Sukker
- 1/2 tsk Salt
- 5,5 dl Hvedemel
- 3-4 Banan
- Nutella
- Skær de 3-4 bananer i fine skiver, de skal nemlig på mellem hver eller hver anden lag. Det er helt op til dig.
- Gør nutellaen klar, den skal helst have stue temperatur, så den er nemmere at arbejde med.
- Eftersom bananerne er skåret og nutellaen er klar så kan du begynde på dejen.
- Pisk æg og halvdelen af mælken sammen.
- Tilsæt nu mel, sukker, salt og derefter resten af mælken i. Pisk blanding godt sammen.
- Lad dejen hvile i ca. 20 minutter ved stuetemperatur.
- Steg pandekagerne i en smule smør, her kommer det meget an på hvilken slags stegepande du har. Det ved du selvfølgelig bedst selv.
- En god ide er at være 2 personer ved dette trin. Den ene person steger pandekagerne, mens den anden smører nutella og tilsætter bananskiverne. Ellers kan det godt blive lidt hektisk for kun en person. Det der sker er at pandekagerne helst skal være varme, dvs så nutellaen smelter med det samme og er nem ar arbejde med. Er pandekagerne afkølet vil det tage dig en krig.
- Pynt nu toppen med nutella, banan og eventuelt noget med lidt farve, som hindbær, mynteblade eller andet.
En smuk og dejlig pandekagelagkage. Den kan tiltider virke en smule tung. Det du skal huske er at smøre et tynd lag af nutella, ellers kan smagen godt overdøve de andre. Hvis du ikke er så vild med nutella eller banan for den sagsskyld. Så har du mulighed for at tilsætte dit eget indmad som friske bær, hindbær skum osv.
Pandekagelagkagen skal helst spises samme dag når den er varm.
Pandekager kategorien