En dejlig frisk rødkålssalat der er utrolig nem at lave. Denne rødkålssalat er velegnet til mere end bare julebordet. Den er frisk og kan derfor også bruges om sommeren til grill eller picnic. Følg opskriften punkt for punk, selve salaten tager ikke mere end små 15 minutter at lave, hvorefter den skal trække i ca. 30 min. Ønsker du en stærkere smag af appelsin, skal du lave salaten dagen inden serveringen.
- 200 gram Rødkål rå
- 200 gram Æbler
- 2 Appelsiner
- 4 spsk. Appelsinsaft friskpresset
- 20 gram Hasselnøder
- Skræl og skær æblerne i tern. Størrelsen afhænger af hvor rustikt du ønsker salaten skal være.
- Skræl appelsinerne og fjern hinderne. Skær derefter i små stykker.
- Snit rådkølen så fint som du ønsker det.
- Hak hasselnødderne.
- Bland nu alle ingredienserne sammen og vend det godt rundt så det er godt fordelt.
- Held nu appelsinsaften over og lad det trække i ca. 30 min.
- Så er din rødkålssalat klar.
Velbekomme!
Rødkålssalat egner sig til meget mere end et julebord
En god rødkålssalat skal have flere attributter så som at den skal være frisk, sød, syrlig og sprød på samme tid. Det er her de forskellige ingredienser kommer ind. De fleste af os kender rødkålssalaten og forbinder den med et julebord hvor salaten er med til at give en diversitet fra alt det andet tunge mad.
Vi vil dog godt slå fast at denne salat sagtens egner sig til andre tidspunkter på året. Da denne salat er både frisk, sød og syrlig så går den utrolig godt sammen med grillmad eller picnic. Og da den er utrolig nem og hurtig at lave, så er der ingen undskyldninger kun at lave den en gang om året.
Du har selvfølgelig også den mulighed at skabe din helt egen og unik rødkålssalat, her er nogle af de ingredienser man kan bruge til salaten. Kast dig ud i det og find den rette kombination der passer dig og din personlighed bedst.
- Appelsin
- Hasselnødder
- Valnødder
- Vindruer
- Citron
- Granatæble
- Honning
Disse 7 forskellige ingredienser er kun en lille del i forhold til hvad man ellers kan komme i. Kigger man på de mange forskellige rødkålssalater der findes derude vil man hurtigt blive overvældet. Det gælder altså om at skabe en rødkålssalat der passer til både maden, ens egen smag mens den på samme tid skal bibeholde sin friskhed. Det kan måske kræve lidt af en, men øvelse gør mester.
Her er en video med Claus Holm hvor han laver en rødkålssalat og på samme tid giver gode råd omkring retten.
Videoen er produceret af (SuperBrugsen)
Oftest stillede spørgsmål om Rødkålssalat
Hvorfor spiser man rødkålssalat til julemaden?
Kartofler, and, sovs, osv. Er meget tungt mad og det er her at en rødkålssalat kommer ind. Med sin lethed, friskhed og sprødhed kommer den ind og redder dagen som en superhelt. Den er med til at virke som en afveksling fra alt det andet mad og man kan nyde alt maden meget mere.
Kan man bruge andre ingredienser i en rødkålssalat?
Ja det kan man sagtens. Der findes mange forskellige variationer af en rødkålssalat, hvis du ønsker inspiration til hvad der ellers kan komme i eller erstattes så kan du kigge længere oppe i afsnittet ” Rødkålssalat egner sig til meget mere end et julebord”.
Skal man bruge olivenolie?
Når man spiser en rødkålssalat så skal den også smage af rødkål, appelsiner samt andre ingredienser men har kommet i. Hvis man bruger olivenolie så vil mange af de milde smage simpelthen forsvinde. Vi råder derfor til at gøre brug af en mere neutral olie som raps eller solsikkeolie. Derfor må vores svar på spørgsmålet være nej.
Hvordan fjerner man en rødkålsplet?
Uha, det var ikke så godt. Det er ikke en ting der er så nemt at fjerne. Du kan dog læse mere om hvad du skal gøre her: Fjern rødbeder og rødkål