Sådan laver du en sund og spændende madpakke til børnene

Et nyt skoleår kan både være dyrt og energikrævende for børnefamilier at tage hul på med nye skoletasker, bøger og farveblyanter til penalhuset. For mange forældre kan især nye ideer til madpakker kræve tid og tankeenergi, som ikke alle har.

Læs med her, og lad dig inspirere af forskellige slags madpakker, som er både sunde og lækre, så dit barn kan få god energi til at lære om både brøker, berettermodellen og kommaregler.

Husk at alle børn er forskellige

Nogle børn er meget kræsne og spiser ikke op, mens andre forbliver sultne, ligegyldigt hvor mange snacks, forældrene har givet dem med. Du kender dit barn bedst, og det er vigtigt at understrege, at ikke alle opskrifter og ideer virker på alle.

Selvom de fleste forældre ønsker det bedste for deres børn, og derfor gerne vil gøre noget ud af madpakken, er det vigtigt at huske, at børn altid trives bedst, når deres forældre trives. Derfor kan det være bedre at give dem kantinepenge med i perioder, hvor du virkelig ikke har overskuddet fremfor at stresse unødvendigt over madpakker.

Lad dig inspirere af forskellige yogaformer på BikramCPH, hvis du mangler ro i hverdagen.

Lav indbydende frugt- og grøntsagssnacks

Vi ved alle, at det er vigtigt med seks stykker frugt og grønt hver dag. Men en agurkestang eller en gulerød er bare ikke altid det mest spændende at fiske op fra tasken. Derfor er det vigtigt at sørge for, at det ser lækkert ud.

Prøv eventuelt med en gulerodssalat med revet gulerod, æble og rosiner. Du kan også lave små stave af agurk, gulerod eller peberfrugt og akkompagnere dem med en lille portion hjemmelavet hummus.

Er dit barn virkelig ikke en fan af grøntsager, kan du alternativt stege eller bage en større grøntsag som aubergine eller græskar og give det med som snacks. Det vil give det mere smag og minde mere om et rigtigt måltid.

Husk kulhydrater og sukker

Børn bevæger sig automatisk mere end voksne, fordi de leger og har mere energi. Derfor er det også vigtigt med kulhydrater og sukker. Kulhydrater som mætter på en sund måde kan være mørkt brød eller fuldkornsris. Hvis I spiser en wok-ret derhjemme til aftensmad, kan resterne bruges til madpakke. Ellers kan du toppe en rugbrødsmad med sunde kulhydrater såsom kartofler, banan eller avocado.

Hvis der skal være plads til en sød tand, så gør det til en fredagstradition, at der kommer et lille stykke kage med, så sukkerforbruget forbliver begrænset.

Læs også

Gulvafslibning i København – Giv dit gulv nyt liv

Gulve udgør grundlaget for ethvert hjem. De kan forvandle et rum fra at være almindeligt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sahifa Theme License is not validated, Go to the theme options page to validate the license, You need a single license for each domain name.