Coffee beans in an old wooden scoop

Kaffeelsker? Bare rolig – kaffe er måske sundere, end du tror!

Kaffe er en af verdens mest populære drikke, og det kan vi godt forstå. Der er ikke noget som en friskbrygget kop kaffe, der fylder rummet med en blød aroma, og som kickstarter kroppen til en ny dag. Kaffe har dog et dårligt ry for at have en negativ indvirkning på helbredet. Men kan det nu passe?

Faktisk er kaffe ikke så usundt igen. Det er måske endda sundere, end de fleste går og tror!

 

Forskellige typer af kaffe og kaffevaner

Når vi taler om, at kaffe er sundt, taler vi selvfølgelig om sort kaffe uden tilsat sukker og fløde. Det er naturligvis ikke sundt at drikke en stor latte eller en Flat White fra Starbucks – her gemmer sig utroligt mange tomme kalorier blot i enkelt kop.

Vi taler heller om den kaffe, man drikker, hvis man er afhængig. Nogle mennesker har brug for at drikke en hel kande om dagen, før de kan fungere – og hvis de ikke får deres kaffe, kan det endda give abstinenser som hovedpine og generel utilpashed. Sådanne kaffevaner er ikke sunde, ligesom alle andre afhængigheder bør undgås.

Hvis du er gravid, er kaffe heller ikke sundt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide holder sig til højst tre kopper kaffe om dagen på grund af koffeinen.

 

Når kaffe er sundt

Det vi taler om her, er et moderat indtag af sort kaffe til ikke-gravide, ikke-afhængige voksne mennesker. Et moderat indtag kan nemlig være ganske sundhedsfremmende på grund af kaffens unikke egenskaber.

Kaffe skal i hvert fald nydes – og ikke bælles. Hvis du er ægte kaffeelsker, drikker du garanteret allerede kaffe på denne måde, hvor hver mundfuld og hele den samlede oplevelse nydes. Går du meget op i kaffe, kan du med fordel kigge forbi Cup Supply. Her finder du alverdens typer kaffe af høj kvalitet, lavet på forskellige bønner og blandinger, så du kan få de smagsnoter og den styrke, der passer til dine præferencer.

 

Sundhedsfremmende fordele ved at drikke kaffe

Forudsat at du har et moderat indtag af kaffe, kan der som sagt være en række fordele ved at indtage den mørke drik.

Antioxidanter:

Først og fremmest er kaffe en af vestens vigtigste kilder til antioxidanter. Antioxidanter er vigtige for kroppen, for de er med til at bekæmpe frie radikaler, der ødelægger (oxiderer) stoffer. Frie radikaler danner vi i kroppen, når vi for eksempel ryger, drikker alkohol, er stressede eller opholder os i foruret luft. Antioxidanter bekæmper de frie radikaler ved at binde sig til dem og neutralisere dem. Man kan indtage antioxidanter gennem kosttilskud, men som regel får vi nok gennem en sund og varieret kost. Antioxidanter findes især i frugt og grønt med kraftige farver – for eksempel bær, gulerødder, spinat og rødkål – men altså også i kaffebønner og dermed kaffe.

Booster din forbrænding og gør træningen bedre:

Derudover booster kaffe din forbrænding på grund af koffeinen. Skal du til træning, kan du med fordel drikke en kop kaffe forinden for at sætte gang i forbrændingen – og for at give dig selv en bedre træningsoplevelse. Koffeinen er nemlig også med til at give dig ekstra energi, som måske lige netop er dét, der skal til, for at slå din næste personlige rekord. Det handler selvfølgelig stadig om at indtage en moderat mængde kaffe og ikke sluge tre kopper, inden du skal ud at løbe.

Skærper koncentrationen:

De fleste af os kender sikkert oplevelsen af at sidde bag computerskærmen og arbejde, mens øjnene er ved at lukke sig i, og hjernen er på detour. Her kan en kop kaffe gøre underværker. Kaffe er – på grund af koffeinen – med til at skærpe koncentrationen. Koffein gør, at vi frigiver kortisol i kroppen. Kortisol er bedst kendt som ”stress-hormonet” – og derfor skal vi selvfølgelig ikke have for meget i kroppen. Men stress er, i sagens kerne, en reaktion i kroppen, der skal skærpe vores sanser og gøre os kampklar i nødvendige situationer. Den langvarige stress, som mange oplever i dag, er absolut ikke sund for kroppen og bør undgås, men den naturlige stress, som vores kroppe oplever under midlertidigt, kortvarigt pres, er en overlevelsesmekanisme. Et (moderat) indtag af kaffe kan frigive en passende mængde kortisol, der gør os mere koncentrerede i øjeblikket.

Sundere alternativ til andre fristelser på arbejdspladsen:

I samme kategori kender de fleste af os sikkert oplevelsen af at arbejde, hvor vi har brug for noget på skrivebordet, som vi kan række ud efter og putte i munden. Det kan være slik, snacks eller cola, men det kan også være kaffe. Nogle virksomheder har fri sodavand til medarbejderne, men de fleste virksomheder kører med fri kaffe. Det kan også være en god anledning til at tage en fem minutters pause, når medarbejderne skal ud i fælleskøkkenet efter en kop kaffe. Hos Fagmagasinet skriver de om arbejdsglæde, hvor de undersøger, hvilke faktorer der er vigtige for medarbejderes trivsel. Fri kaffe er en overraskende stor del af de fleste virksomhedskulturer, der bidrager positivt til produktiviteten og velværet i hverdagen.

Det vigtigste at huske er, at kaffe bør indtages i moderate mængder og uden tilsat sukker og fløde, hvis du vil have glæde af kaffens sundhedsfremmende egenskaber. Vi kan i hvert fald sagtens nyde en god kop kaffe uden dårlig samvittighed.

 

Læs også

Catering til din næste fest – Leveret helt til døren

Sponsoreret Når du holder fest, er der nok, som du skal tænke på. Hvem skal …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *