Selvom vin har et lidt finere ry end øl, så er øllens verden mangfoldig. Og der kan være lige så mange smagsoplevelser at hente i øl som i vin. Hvis du er en af dem, der godt kan lide at drikke øl til maden og måske ovenikøbet foretrækker øl fremfor vin, så følger her nogle idéer til, hvordan du vælger den rigtige øl til maden.
Den lette mad
Hvis du bevæger dig i de mere lette og ikke så fedtholdige retter for eksempel med kylling og fisk eller sågar vegetarisk, så er det en god ide at vælge øl i den lyse ende af skalaen. Her kan en helt almindelig pilsner være et godt bud, men hvis du er mere til specialøl og gerne vil udforske smagene lidt, så kan du med fordel prøve en Indian Pale Ale eller en Lager.
Den tunge mad
Hvis du er ude i de mere kraftfulde og lidt tunge retter, så skal du over i den mere tunge kategori af øl, så øllen kan matche maden intensitet. Her kan du kaste dig over en Brown Ale eller en Stout. En Weiss Beer kan også være et godt bud på en øl til de mere kødfyldte retter. Hvis man vil oppe kvaliteten kan man med fordel besøge Amager Bryghus, som har et stort udvalg af alle former for øl i høj kvalitet.
Til julemaden
Julemaden har jo sin helt egen kategori af øl, og hvert år melder der sig nye juleøl. De er lavet særligt til at veje op for den tunge og fedtede mad, som julemaden ofte udgør. Her skal man også holde sig i den mørke og lidt tunge ende af ølskalaen. Derfor kan man roligt lade sig guide af de øl, der markedsføres som juleøl, uden at gå helt galt i byen.