Chokolademousse er en nem og lækker dessert dine gæster og familie vil elske. Denne opskrift kræver kun 4 ingredienser og ingen erfaring som kok i et veletableret restaurant. Det eneste du skal gøre er at følge opskriften punkt for punkt og 1 time efter har du en dessert du kun kan drømme op. Server denne lækre og luftige dessert med dit valg af tilbehør og gør den mere personlig for både dig selv og dine gæster. Giv dem en oplevelse de sent vil glemme.
- 75 gram Mørk chokolade 44%
- 45 gram Sukker
- 4 Æggeblommer pasteuriseret
- 3 dl. Piskefløde
- Chokoladen smeltes over svag varme i et vandbad.
- Kom sukker og æggeblommer i en skål og pisk dem hvide.
- Held nu den smeltede chokolade i ægge og sukker blandingen. Husk på at chokoladen ikke må være for varm.
- Fløden piskes til flødeskum og vendes i sukker, ægge og chokolade blandingen.
- Fordel chokolademoussen i portionsglas.
- Stil glassene på køl i ca. 1 time så de kan nå at sætte sig.
- Velbekomme!
Hvad er Chokolademousse
Chokolademousse er en dessert der er lækker, luftig og fyldt med chokoladesmag. Fantastisk at servere efter en god middag til en kop kaffe eller the. Desserten her passer til alle årstider og har derfor ingen begrænsning. Chokolademousse er en meget nem dessert at lave da den kun består af små 4 ingredienser nemlig:
- Chokolade
- Æggeblommer
- Sukker
- Piskefløde
Det der gør chokolademoussen så lækker og luftig er de mange mikroskopiske bobler i desserten, dette opnås ved at piske æg og sukker sammen samt vender det med resten af ingredienserne. Det er derfor vigtig faktor at man ikke blander alle ingredienser sammen alt for voldsomt, da man risikerer at slå alle luftboblerne ud af desserten og den får en mere tung konsistens og tekstur.
Der findes mange forskellige opskrifter på en chokolademousse hvori at fremgangsmåden varierer og ikke mindst selve ingredienserne. Hvilken man bedst kan lide afhænger selvfølgelig af smag. Denne opskrift er dog i vores øjne en af de bedste da den hverken kræver for meget af ingredienser, kunnen i et køkken og resultatet er simpelthen fantastisk.
Chokolademousse pynt og tilbehør
En chokolademousse i sig selv smager godt men den er måske en smule kedelig at se på. Heldigvis findes der mange måder at gøre den mere spændende. Det du skal tænke over er at når vi indtager noget mad så er der flere sanser der spiller ind. De fleste tænker kun på smagen, der er dog 2 andre sanser som er lige så vigtige, det er lugtesans og synet. En ret i dette tilfælde chokolademousse må også se og dufte godt.
Som du kan se på billedet har vi brugt gennemsigtige glas til desserten, dette giver retten en mere fremtrædende karakter og man kan se hvad man spiser.
Når det kommer til pynt, så er der hav af muligheder. Her er nogle eksempler:
- Bær
- Flødeskum
- Nødder
- Revet chokolade
- Flormelis
- Chokoladestænger
- Skumfiduser
Som du kan se er det kun fantasien der sætter grænser. Har du øje for æstetik så har du også gode muligheder for at eksperimentere og komme frem til en dessert over det sædvanlige. Som du også kan se på billedet til høje, er der både brugt, jordbær samt skumfiduser. Disse 2 ting giver desserten en kontrast der skaber mere opmærksomhed om sig. Hold dig ikke tilbage, kast dig ud og prøv forskellige ting.
Her kan du se en video om hvordan man ellers kan lave en dejlig chokolademousse. Nikoline her kaster sig over opgaven og slutresultat ser fantastisk ud. Hun viser blandt andet også hvordan man kan pynte desserten. Velbekomme!
Videoen er udviklet af ”Den søde tand”
Ofte stillede spørgsmål om chokolademousse
Som med alt andet, er der flere der har forskellige spørgsmål som vi gerne vil besvare. Her har vi taget de mere gentagende spørgsmål når det kommer til opskriften chokolademousse.
Hvordan laver man chokolademousse? - Som tidligere skrevet så findes der mange forskellige opskrifter på denne fantastiske dessert. Vi ser dog vores opskrift som en af de bedste, nem at gå til få ingredienser og resultat er fantastisk som du hurtigt vil opdage.
Kan man fryse chokolademousse? - Ja det kan man sagtens. Chokolademoussen vil ikke tage skade af at blive frosset ned. Husk på at tage den ud i god tid så den kan nå at tø op inden serveringen.
Kan man lave chokolademousse dagen før? - Det kan man sagtens ja, en chokolademousse skal alligevel ind i køleskabet for at sætte sig. Der kan den sagtens hvile sig til serveringen næste dag.
Hvad drikker man til chokolademousse? - Det afhænger af dig og dine gæster. The og kaffe kan sagtens gå an, ellers skal der en dejlig og mild dessert vin på bordet som en portvin.
Hvor længe kan chokolademousse holde sig? - Chokolademousse kan typisk holde sig 3-4 dage i køleskab. Taler vi om fryseren så er holdbarheden oppe på 2-3 måneder.