Turen til Grækenland

Turen til grækenlandSidst familien og jeg var ude og rejse var tilbage i december måned hvor vi var i Thailand i små 2 måneder. Denne gang går turen til Grækenland nærmere Kreta.
Før jeg kaster mig ud i at fortælle om vores storslået rejse, vil jeg gerne slå nogle få ord ned om hvad jeg personligt forventer når jeg rejser til andre lande.

  • Autentisk mad
  • Fantastisk tid med familien
  • Kultur
  • Ro i sjælen
  • Energi
  • Oplevelser

Når vi rejser til andre lande, så danner vi os på forhånd et billede af hvordan rejsen kommer til at være. Vi har forskellige ønsker, ideer og syn på hvad det er vi gerne vil have ud af vores rejser. Nogle rejser til udlandet for at slappe af, for at komme væk fra den monotome hverdag og få fyldt energidepoterne op. Nogle rejser for at rejse mens andre igen gør det for at opleve andre kulturer og skabe minder. Jeg elsker at rejse af flere forskellige årsager.

Først og fremmest rejser jeg for at give mine børn en forståelse for andre kulturer, lande og vise at der finde meget mere end bare vores lille Danmark. Derudover gør jeg det for den kulinariske oplevelse, for at besøge autentiske restauranter og smage forskellige retter som moussaka, tzatziki eller noget helt tredje.

Under bestillingen af selve rejsen havde vi mulighed for at tilkøbe os all inklusive som vi stærkt overvejede på baggrund af børnene. Det er jo en del nemmere ikke at tænke over hver eneste dag hvor vi nu skal spise samt at maden altid vil være til rådighed. Vi endte dog med at vælge det fra og det er jeg så sandlig glad for at vi gjorde.

Det var en 5 stjernet hotel, derfor forventede vi også en vis standard. Jeg må dog godt nok indrømme at den ikke fortjente mere end de 3 stjerner kun på baggrund af maden. Måske er jeg en anelse hård, men mad er en del af oplevelsen især fordi det er en must for at overleve.

Vi ankom til hotellet ca. 14.30. Kørslen fra lufthavnen tog omkring 45 minutter og som bonus fik min søn det dårligt og kastede op i bussen. Han var simpelthen blevet køresyg. Heldigvis kom han hurtig over det så snart vi steg af bussen og vores ferie kunne begynde.

Børnene var sultne så vi besluttede at bruge hotellets restaurant. Der købte vi ”all you can eat” buffeten som faktisk var en del af all inklusive. Lad mig sige det på den måde, min hustru og jeg var ikke særlig begejstrede. Alt maden var meget slatten, kedelig og svømmede decideret i olie.

Morgenmaden var ikke meget bedre. Jeg tog min ældste med så han kunne hjælpe med at vælge drikkevarer. Der var både the, kaffe, vand, mælk og 3 forskellige juice. Jeg undrede mig dog over hvorfor tapperne på juicebeholderne havde mærkelige mørke pletter forskellige steder, indtil jeg opdagede at det var mug. Du kan se på billedet nedenunder hvad jeg mener.Mug-i-juice-beholderne

Igen var der ingen græsk mad ved morgenbordet ud over en lille skål med olivenolie. Deres røræg var alt for olieret og vandet. Brunchpandekagerne smagte af æg. Alt andet mad var bare kedelig og gråt at se på. Personligt synes jeg det var en katastrofe og det virkede meget som om at ejerne af hotellet var ligeglad hvad gæsterne fik at spise.

Om aftenen

Det var nærmest umuligt at bevæge sig udenfor hotellets rammer og rækkevidden af stranden eller poolen midt på dagen. Temperaturen kom op på hele 43 °C og især børnene brokkede sig over det. Derfor var det kun om aftenen at vi tog ud i byen for at finde restauranter hvor vi kunne nyde autentisk græsk mad.

Her kan i se nogle billede af maden vi fik serveret samt steder vi var:

Dejlig moussakaFrederikke som er min bedre halvdel elsker græsk moussaka. Sådan ser den ud.

Mørt lammekødHer er en tallerken med dejlig mørt lammekød, serveret til med ris, spinat, tomat, kartofler og en dejlig hvidløgssauce.

Græsk retEn simpel men meget velsmagende ret. Græsk fladbrød, tzatziki, tomater, lammekød, løg og pomfritter under kødet. Nøj hvor smagte det bare godt.

Søn spiller pokemonHer står min søn og spiller pokemon på mobilen i håb om at fange nogle vi ikke har i Danmark.

Ouzo efter hver måltidOuzo var noget vi fik serveret de fleste steder når vi bad om regningen. Det var en meget god afslutning på aftensmaden. Børnene fik som regel noget is.

Græsk restaurantSådan så en af restauranterne ud som vi var ude og spise på. Et fantastisk afslappende og hyggeligt sted.

Mine børn kigger på skyerHer står mine børn og betragter skyerne ud af flyets vindue.

Konklusion

Selv om maden på hotel ikke var noget at råbe hurra for så vil jeg stadig sige at rejsen var god. Vi fik hygget os som en familie, børnene fik masser af nye indtryk og oplevelser og så fik vi også den autentiske mad vi kom efter.

En hel andet ting jeg lige vil nævne er at jeg aldrig i mit liv er blevet forbrændt. Det er jo fin nok, min krop tager godt imod solen og sådan er det bare. Der var dog lige en lille detalje jeg ikke havde tænkt godt nok over. Jeg besluttede mig nemlig at klippe mig selv skaldet dagen før vi rejste. Det resulterede i at jeg blev forbrændt på issen. Det var ikke særlig smart gjort og det resulterede i at jeg måtte rende rundt med en ondsvag kasket hele ferien.

Selv om vi lige er kommet hjem, glæder jeg mig allerede til den næste rejse. Hvor ved jeg ikke, men det skal i hvert fald være et sted hvor man kan få noget godt mad. Muligvis hvor man også kan tage en til to dags kursus i madlavning i et køkken jeg ikke er så familiær med.

Hav en fantastisk dag.

Mvh. Alexander R. R.

Læs også

Bord til fest

Sådan planlægger du en fremragende fest med mad i verdensklasse

Det at arrangere en formidabel fest kræver god planlægning – især når det kommer til …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sahifa Theme License is not validated, Go to the theme options page to validate the license, You need a single license for each domain name.