Champagne er en luksuriøs drik, der ofte forbindes med store begivenheder som nytårsaften, bryllupper og andre festlige lejligheder. Den unikke smag og de delikate bobler gør den til noget særligt, men prisen har også en tendens til at befinde sig i den høje ende af skalaen.
Heldigvis er der flere måder, hvorpå du kan finde champagne til en overkommelig pris, uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten. Derfor kan det sagtens lade sig gøre at finde billig champagne, hvis du ønsker at holde prisen i bund.
Hold dig fra de mest populære navne
De mest kendte champagnemærker som Moët & Chandon, Dom Pérignon og Veuve Clicquot er populære verden over og forbindes ofte med stor eksklusivitet. Men netop fordi de er så efterspurgte, er priserne ofte højere, end hvad du egentlig behøver at betale for en god flaske champagne.
Hvis du i stedet vælger at købe en flaske fra en af de mange mindre kendte producenter, kan du få champagne af høj kvalitet til en lavere pris. Der findes mange små huse i Champagne-regionen, som producerer fremragende bobler, men som ikke har samme brand som de store navne.
Disse champagner kan overraske positivt med deres smagsnuancer og elegance – og du betaler primært for indholdet i flasken, i stedet for navnet på etiketten. Derfor kan det vise sig at være et rigtig godt køb, du kommer til at gøre dig.
Hold øje med gode tilbud på nettet
Internettet er en af de bedste kilder til at finde gode tilbud på champagne. Mange vinforhandlere har jævnlige kampagner, hvor det er muligt for dig at sikre store besparelser – især op til højtider som jul og nytår.
Tilmeld dig nyhedsbreve fra dine foretrukne vinbutikker, så du får besked om tilbud og udsalg, før de fleste andre. Nogle gange kan du finde flasker til halv pris, hvis du holder øje og slår til på det rette tidspunkt. Det er også værd at sammenligne priser mellem forskellige webshops inden dit køb.
Køb i kasser i stedet for enkeltvis
En af de nemmeste måder at spare penge på champagne er ved at købe flere flasker ad gangen. Mange forhandlere giver gode mængderabatter, hvis du køber en hel kasse i stedet for en enkelt flaske.
Selvom det måske virker som en stor investering på én gang, kan det betale sig i længden – især hvis du ofte bruger champagne til festlige anledninger. Og du behøver naturligvis ikke at drikke det hele på én gang. Champagne kan opbevares i flere år, hvis det opbevares korrekt et køligt og mørkt sted.
Ved at vælge mindre kendte mærker, holde øje med tilbud online og købe i større mængder, er det faktisk ganske nemt at finde lækker champagne til en pris, der passer til dit budget.